Aktiviteter

Nørdenirvana Classic (Storenørd)

Anbefalet alder: 12+

Tidspunkt: Tirsdag, kl. 17-20

Sted: 6. klasses klubben på Baunebjergskolen i Humlebæk

Nørdenirvanas orginale hold er en bred vifte af nørderi.
Der bliver spillet kortspil, både digitale som fx Hearthstone og old school som Pokémon og Magic the Gathering.
Der bliver bygget alverdens sjov på den store Minecraft Nørdenirvana-server, som der også er adgang til hjemmefra.
Der bliver overvundet diverse monstre i vores eventyr i Dungeons & Dragons (også kendt som papirrollespil eller bordrollespil), og der bliver set det nyeste afsnit af Doctor Who, Gravity Falls samt de bedste superheltefilm, og genset Monty Python.
Der er plads til alle nørderier på Nørdenirvana Classic, og vi håber du vil dele din interesse med os.

Gamerhold

Anbefalet alder: Alle

Tidspunkt: Hver lørdag mellem klokken 10 og 13

Sted: Humlebæk bibliotek

Er du allerede gamingekspert, eller vil du gerne være det? 
På Nørdenirvanas Gamerhold arbejder vi sammen at lære hinanden vores yndlingsspil.
Vi spiller bl.a. Overwatch, Minecraft, Fortnite, Apex Legends, Super Smash Brothers, Mario Kart.
Som del af Nørdenirvanas Gamerhold, får man også adgang til den fælles minecraftserver, og vores Discord server så vi kan forsætte spillene sammen derhjemme.

Generelt

På aftenhold (17-20) er der mulighed for mad, der købes med madklip (10 madklip koster 100kr.).

Der vil på alle hold være mulighed for at være med 2 gange gratis, for at se hvad vi egentlig går og laver.